Nyheder

NYHEDER 16. AUG 2016 KL. 09:54

Optaktskoncert til Mariefestival på Ansager Musik Hotel

Af: Hardy Vedstesen

Optaktskoncert til Mariefestival på Ansager Musik Hotel
Mariefestivalens musikgruppe har sammensat et alsidigt program.

Nedtællingen til fjerde udgave af Ansagers Byfestival MARIEFESTIVAL 2016 er godt i gang.

Og som altid inviteres byens og egnens borgere og interesserede iøvrigt til optaktskoncert et par uger før festivalen. I år bliver det torsdag den 18. august, hvor man på Ansager Musik Hotel kan opleve sangeren og sangskriveren Tue West, der ved sin side har musikeren Mads Mouritz.

”Meningen er jo at ryste by og egn godt sammen forud for årets store begivenhed, som vores festival efterhånden må siges at være. Vi håber rigtig mange vil møde op og nyde optakts-koncerten og samtidig tage del i det fællesskab, som mere og mere tegner Mariefestivalen.

Program
Før koncerten vil Martha Voss, formand for styregruppen omkring festivalen, orientere om de mange spændende ting, der kommer til at foregå den første uge i september”, lyder det fra Helge Engelbrecht som glæder sig over at Ansager Musik Hotel for alvor er kommet på benene og spiller med allerede her i forbindelse med optaktskoncerten, hvor det også vil være muligt at spise før koncerten.

200 koncerter
”Det bliver en kanon-festival igen engang og er vejret bare en lille smule mere med os end sidste år, ja så kan det kun gå godt. Vi vil atter opleve omkring 500 musikere og sangere ved flere end 200 koncerter, når Mariefestival 2016 løber af stabelen. Og musikken stritter i alle retninger. Der bliver noget for alle.

Festivalens musikgruppe bestående af Gabriel Uth Nielsen, Frederik Bruun, Stine Klingsten Sørensen, Jesper Hinsch og Tenna Madsen har gjort en kæmpeindsats for at stykke det bedst mulige program sammen. Jeg hejser flaget på gruppens vegne. De har gjort det virkelig godt og professionelt. Alle er i forvejen dybt engagerede i musikken i deres daglige liv og virke. Hver især er dygtige og kompetente og har set det som en dejlig og også spændende opgave at være med til at forme program og indhold for festivalen.

Det lover godt for fremtiden ”, lyder det fra Helge Engelbrecht.



PÅ FORSIDEN LIGE NU

NYHEDER 16. MAR 2017 KL. 10:25

Overtag dinlokaleugeavis.dk

Er du en lokal ildsjæl og du ved hvad der rører sig i dit lokalområde?

NYHEDER 23. AUG 2016 KL. 08:29
40 års fødselsdag

40 års fødselsdag


Flere nyheder