Nyheder

NYHEDER 23. AUG 2016 KL. 08:29

Cykelpiger fra Ådum til Rømø

Af: Hardy Vedstesen

Cykelpiger fra Ådum til Rømø
Cykelpigerne fra Ådum klar til afgang.

Tur til Ådums friske cykelpiger, let genkendelige i deres røde jakker, og i sommersæsonen på tur i omegnen hver mandag aften, slutter hvert år sæsonen med en flere dages cykeltur længere væk i landet.

Onsdag morgen mødtes de på Købmandstorvet i Ådum med oppakning og klar til at sætte kurs mod Rømø.

Der var godt humør over hele linjen inden afgang og kig på hinandens professionelle cykeltasker, som var mere eller mindre pressede ud i alle hjørner.

Det første stræk var til at overse. Det gik til Ølgod station, hvor de stod på toget med cykler og blev fordelt over et par vogne. I et par tasker lå strikketøjet øverst, så tiden kunne udnyttes indtil Esbjerg.
Fra Esbjerg fortsatte turen på cykel til Rømø, hvor øen opleves fra cyklen, og der overnattes på Danhostel.

Natten til fredag var der en overnatning i Gredstedbro, og her fra har de den sidste dag for sig og cykler hele vejen hjem til Ådum.

Cykelpigerne sikrer sig bedst muligt på deres tur med trafikvest, cykelhjelm, kører ved dagens lys og benytter sig af de efterhånden mange cykelstier undervejs.

NB: Når det igen bliver april, starter en ny cykelsæson, og alle er velkomne. Man møder bare op mandag aften foran købmandsbutikken.

Af Bodil Kronborg

PÅ FORSIDEN LIGE NU

NYHEDER 16. MAR 2017 KL. 10:25

Overtag dinlokaleugeavis.dk

Er du en lokal ildsjæl og du ved hvad der rører sig i dit lokalområde?

NYHEDER 23. AUG 2016 KL. 08:29
40 års fødselsdag

40 års fødselsdag


Flere nyheder