Danmarksmesterhold med lokalt islæ
Af: Hardy Vedstesen
Fra venstre Peter Terkelsen, Tommy Broch, Jens Ole Mathiesen, hans Jørgen Nissen.
Søndag blev DM i jagtskydning afholdt på Ansager Skydebane.
Da danmarksmesterskabet i jagtskydning for hold var afviklet på Ansager Skydebane, stod et hold fra en af naboklubberne øverst på medaljeskammelen. Krogager1 vandt guld efter to runder á 40 duer pr. mand.
Tilsammen ramte de 310 lerduer ud af 320 mulige.
Mesterskabets bedste skytte, Hans Jørgen Nissen, er fra Ansager. Han skød 79 duer i 80 skud. 30 hold a` 4 skytter fra hele landet konkurrerede dagen igennem.
Anne-Mette Svingholm, Ansager Jagtforening