Nyheder

NYHEDER 14. JUN 2016 KL. 13:17

Stor vækst hos Min Købmand

Af: Hardy Vedstesen

Stor vækst hos Min Købmand
René Schmidt Kjær er fuld af optimisme efter den store vækst i hans butik

De automatiske skydedøre går ofte op og i hos Min Købmand i Skovlund.

Hos René Schmidt Kjær, butikkens indehaver, er der da også stor tilfredshed og smil på læben.

-Det er sjovere at være købmand, når solen skinner. Det gode vejr her i juni giver automatisk ekstra omsætning, forklarer René.

-Folk hygger sig med en bøf eller pølser på grillen, salat og måske en flaske vin til, plus is til dessert. Det er helt anderledes end spaghetti og kødsovs på en regnvejrsdag.

Der er gang i Skovlund
Det er dog ikke kun på grund af solskinsvejret René har det store smil på, han har nemlig også en yderligere forklaring på den store kundetrafik ind og ud af butikken.

-Vi har faktisk kunnet vækste rigtig meget det sidste år, uddyber René, mere end 18 procent, hvilket faktisk er imponerende set i relation til en forventning på mellem en og to procent.

Som forklaring for den flotte vækst nævner René Byens store arbejdspladser, hvor der er kommet flere ansatte, hvoraf mange vælger at foretage deres indkøb inden de kører hjem. Benzintanker er en god nabo, og så selvfølgelig byens generelle fremgang. Som René udtrykker det: ”Der er gang i den i Skovlund”.

4200 varenumre
-Men som byens eneste dagligvarebutik, har vi også et ansvar - vi skal have lidt mere at byde på. Derfor har vi også hele 4200 varenumre i butikken, hvor man normalt i vores kæde taler om 2200 – 2500.
-Og så sælger vi selvfølgelig også lidt fast food, ikke mindre end 25.000 franske hotdogs ryger over disken om året, forklarer René, og skæver til den pølsebrøds-grill, han netop er i gang med at reparere,

Årets købmand 2012
René S. Kjær kommer fra Sdr. Felding, hvor han som mange andre købmænd, startede i branchen som flaskedreng.
For syv og et halvt år siden sprang han så ud, kun 22 år gammel, som Danmarks yngste selvstændige købmand i Skovlund.
I 2012 blev han Årets Købmand i Spar-kæden.

Personalet er på tre og en halv person, hvortil kommer en del ungarbejdere, der især hjælper til med aften- og weekendarbejder.
henning@dinlokaleugeavis.dk

PÅ FORSIDEN LIGE NU

NYHEDER 23. AUG 2016 KL. 08:29
40 års fødselsdag

40 års fødselsdag


Flere nyheder